


Merlot Creme Blush
Merlot Creme Blush er den mest populære blush i AYALO-kollektionen og dit sikre valg, når du ønsker en naturlig, varm glød til kinderne. Farven er en smuk blanding af rød og brun, som giver både dybde og varme – næsten som en kombination af blush og bronzer i ét. Denne nuance klæder både varme/ neutrale hudtoner bedst, og kan også bruges på kold hud, hvis du tager lidt hensyn til at opbygge farven gradvist.
Blushen er 99 % naturlig, vegansk og cruelty-free samt silikonefri, hvilket hjælper med at undgå poretilstopning og irritation. Teksturen føles cremet ved påføring, men sætter sig godt og føles ikke fedtet – takket være ingredienser som pulveriseret pileurt. Kombineret med plejende ingredienser som bisabolol, granatkerneekstrakt, zinkoxid og Q10 giver den ikke bare farve, men også ekstra pleje til huden.
Fordele:
-
Vegansk, 99 % naturlig og fri for dyreforsøg
-
Plejende ingredienser der beskytter huden
-
Silikonefri for at undgå irritation og poretilstopning
-
Holdbar farve, der hverken føles fedtet eller klistrer
-
Kombination af blush og bronzer-effekt giver varme og dybde til looket
Anvendelse:
Start med lidt farve og byg op efter behov. Du kan bruge en ren, tør finger eller børste til at lægge blushen på. For bedste resultat, brug lidt hudcreme eller ansigtsolie inden blushen for at sikre huden er glat og plejet.
Indeholder 5 ml. Skabt i Danmark.
