De Stefani - Soler

Salgspris199,00 kr

Solèr er ordet på veneziansk for loftet i en lade. Dette loft var brugt til at tørre bøndernes bedste druer.
Her var der lav luftfugtighed og ventilation. Denne gamle tradition gav bløde, kraftige vine med lakridsagtige noter og en fornemmelse af sødme i eftersmagen.
Solér kommer ligeledes af det italienske ord sole, som betyder sol. Marzemino druerne er tørret, mens de øvrige vinificeres på normal vis, og kun med vildt gær. Når de tørrede druer kvases tilsættes de øvrige 4 druer, hvor gæringen således starter igen i ca 2 uger. 

Med sammensætning af disse fem druer - som er usædvanlig for Veneto - har De Stefani skabt en unik vin med masser af fylde og krop. Produceret som en Amarone. Marzemino druerne dyrkes på Colvendrame gården i Refrontolo, på bakkerne ved Conegliane og Valdobbiadene nord for Venedig. Refosco og Cabernet Sauvignon druerne dyrkes på Le Ronche gården i Fossalta di Piave.

Navnet Ronche er vinmarkens placering. Navnet kommer fra et gammelt udsagnsord "roncare" der betyder at dyrke og høste en mark. Lige her er der ganske få regndage, men til gengæld høje temperaturer. Det giver druerne en fantastisk mulighed for intens modenhed. Jorden er godt leret og sammen med den stenede sammensætning giver det fine grobetingelser. 8400 planter pr. ha. med meget lavt udbytte. Høsten begynder ultimo september til primo oktober, hvor de ekstemt modne druer giver en intens mørk farve og bløde milde tanniner.

Alkohol14

DANSK GOURMET

Alle vores produkter er nøje udvalgt ud fra vores kærlighed til gode råvarer og dansk kvalitet.