Bodegas Piqueras - El Picoteo Tinto Økologisk
Spansk, sommer og sjov
El Picoteo er en økologisk rødvin fra Bodegas Piqueras i Valencia på druerne to tredjedele Monastrell og en tredjedel Shiraz.
Druerne til El Picoteo Tinto er dyrket på marker beliggende i 750-850 højdemeter i den regnfattige Almansa region. De over 30 år gamle vinstokker vokser på magre jorde med masser af kalk i undergrunden. Der anvendes vildgæring, hvor temperaturen langsomt hæves til 29 grader for at give vinen en god farve. Derefter sænkes temperaturen langsomt igen til 23 grader, hvilket bevarer smagen af frugt. Til slut lagrer vinen minimum 3 måder på franske og amerikanske fade.
Rødvinen har medium fylde. I glasset er den en mørk, dyb farve. Saftige tanniner, lang og meget blød i smagen.
Noter af kirsebær, hindbær, boysenbær, blommer og et hint af vanilje.
Især velegnet til charcuteri og grillet kød. Prøv den også til milde oste og risretter.
Alkohol: 14
Alle vores produkter er nøje udvalgt ud fra vores kærlighed til høj kvalitet, som kan smages, mærkes eller ses.